AVK International har fået en sølvmedalje af EcoVadis

Mere end 100.000 virksomheder er blevet vurderet af EcoVadis for deres arbejde med bæredygtighed, og vi er stolte af at være blandt de 20% bedste. 07-12-2022

EcoVadis vurderer virksomhedernes arbejde med CSR og bæredygtighed udfra en række parametreinden for kategorierne:

  • Miljø
  • Arbejde og menneskerettigheder
  • Etik
  • Bæredygtige indkøb

Vurderingerne er baseret på internationale standarder og evaluerer, hvor godt principperne om bæredygtighed og CSR er integreret i virksomheden og ledelsessystemet. Resultaterne er en samlet vurdering af virksomhedens politikker, handlinger og resultater samt input fra tredjepart og eksterne interessenter. EcoVadis-platformen giver mulighed for at dele virksomhedens bæredygtighedspræstationer med kunder og leverandører.

EcoVadis har vurderet mere end 100.000 virksomheder i hele verden. Vi er stolte af vores samlede score på 61, hvilket gav os en sølvmedalje og en placering blandt de 20% bedste af alle vurderede virksomheder og endda blandt de 8% bedste af de vurderede virksomheder inden for kategorien ”Manufacture of general-purpose machinery industry”. Vi vil løbende fokusere på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Læs mere om bæredygtighed hos AVK.

Download

AVK bæredygtighedsrapport 2022/2023

Vi arbejder målrettet for at bidrage til at nå FN’s Verdensmål og for at reducere vores miljø- og klimapåvirkning.