AVK overtager den norske producent af brønde, Furnes Jernstøperi

Vi er glade for at annoncere, at AVK har overtaget 100% af aktierne i det norske selskab Furnes Jernstøperi AS. 04-04-2019

Furnes Jernstøperi AS (Furnes) har sin primære placering i Stange, Norge, og en årlig omsætning på 300 mio. norske kroner (30,6 mio. euro). Furnes består også af det danske selskab Randers Jernstøberi A/S.

Furnes blev grundlagt i 1958 i Brumunddal i Norge og er med årene udvidet til at være et af de førende støberier, der producerer brønde i duktil- og gråjern, der primært sælges i Skandinavien. Furnes' sortiment vil supplere AVK's produktprogram, og den moderne støbeteknologi i Furnes vil desuden tilføre AVK-koncernen kompetencer inden for støberi og skabe synergi med de eksisterende støberier i Kina og Australien.

Furnes vil fortsætte som et selvstændigt selskab under den nuværende ledelse.

Vi byder Furnes velkommen til AVK-koncernen.

På billedet ses fra venstre: Oddbjørn Maurdalen - Managing Director, Furnes Jernstøperi, Lars Kudsk - CFO AVK Group, Harald Rune Øyhovden - Chairman of Furnes og familierepræsentant og Morten Sæderup Nielsen – AVK Group Director.