Optimering af forsyningsnettet med digitale løsninger

I Danmark må vandtabet for forsyningsselskaber ifølge lovgivningen ikke overstige 10 %. Det har gennem årene bidraget til et af verdens laveste niveauer for vandspild og har placeret Danmark blandt frontløberne inden for vandforsyning og vandteknologi.

Vandressourcerne er under pres, befolkningstallet stiger, og der er behov for en mere effektiv forvaltning af vores drikkevand. Det er oplagt at starte med at reducere det vand, der går til spilde, efter det er renset og er på vej fra vandværket til forbrugerne. Med stigende krav til effektiv drift og dokumentation er det dog nødvendigt med bedre indsigt i forholdene ude i ledningsnettet, hvis forsyningsselskaberne skal kunne reducere vandtabet yderligere og samtidig sikre en stabil og energieffektiv drift.

Behov for øget indsigt i distributionsnettet

Silkeborg Forsyning leverer drikkevand til 60.000 forbrugere gennem cirka 640 km ledningsnet. I forsyningsområdet er der omkring 21.500 forbrugsmålere, og der produceres årligt omkring 3 mio. m³ vand.

Det er vanskeligt at identificere lækager hurtigt og prioritere indsatser i ledningsnettet uden realtidsdata for flow og tryk. Derfor ønskede Silkeborg Forsyning en løsning, der kunne give et mere detaljeret og kontinuerligt overblik over netværket.

Opdeling i zoner skaber overblik

Ledningsnettet blev opdelt i 24 DMA-zoner (District Metered Areas) for at få bedre overblik over vandforbruget, hurtigere lokalisering af lækager og et mere solidt beslutningsgrundlag for både drift og investeringer.

Efter at have undersøgt forskellige teknologier til monitorering og datahåndtering valgte Silkeborg Forsyning en digital løsning fra AVK Smart Water. Dels på grund af løsningens funktionalitet og dels på grund af en konkurrencedygtig totaløkonomi.

Datadrevet prioritering i hverdagen

Med løsningen fra AVK Smart Water får Silkeborg Forsyning løbende indsigt i forbruget i de enkelte DMA-zoner – også om natten. Afvigelser i forbruget, som kan indikere lækager eller brud, udløser notifikationer, så det er muligt at reagere hurtigt og prioritere indsatsen. Løsningen anvendes også til daglig monitorering af trykket i ledningsnettet, så både forbrugere og installatører ved, hvilket tryk de kan forvente ved tilslutningen.

“Vi overvåger trykket både i løbet af dagen og i løbet af ugen for at se, om vi kan regulere trykket op eller ned i de enkelte områder og dermed opnå en energibesparelse,”
siger Gert Rasmussen fra Silkeborg Forsyning.

Forsyningens kortmateriale og netdata er integreret i VIDI Cloud, som er AVK Smart Water’s dedikerede softwareplatform til opsamling og visualisering af data. Det giver både driftspersonale og entreprenører overblik over ledningsnettets struktur og sektionering.

“Løsningen fra AVK Smart Water har givet os flere fordele, og hvis jeg skal fremhæve nogle få, er det, at vi som forsyning har fået et næsten fuldstændigt overblik over dynamikken i vores ledningsnet og de enkelte sektioner. Og jo flere data vi logger, desto lettere bliver det at identificere afvigelser.”

Den valgte Smart Water-løsning

Løsningen består af trådløse, batteridrevne sensorer med stabil datatransmission, fleksible måleintervaller og alarmfunktioner, og så kan data integreres i forsyningens eksisterende SCADA- og IT-systemer:

  • 33 VIDI Flow
  • 33 VIDI flowmålere
  • 35 VIDI Tryk
  • VIDI Cloud Basic software

Næste skridt er implementering af VIDI Cloud Premium med Leak Monitor, som automatisk analyserer natforbrug og understøtter lokalisering af lækager i hver zone.

Reduceret vandtab giver driftsmæssige besparelser

Vand er en ressource, vi skal passe på, og når renset vand går til spilde, medfører det både et økonomiske tab og et spild af energi, der er brugt på at producere vandet. Ved at kombinere målinger, dataanalyse og digital monitorering giver AVK Smart Water vandforsyningerne et effektivt værktøj til at reducere vandspild, optimere driften og sikre en mere robust og fremtidssikret vandforsyning.

 

AVK Smart Water har udviklet et koncept, hvor IoT-enheder installeret på AVK’s standardventiler og brandhaner monitorerer forsyningsnettet og indsamler data.

Animation

Digital monitorering

AVK Smart water batteridrevne trådløse IoT-sensorer indsamler data fra vandnettet og sikrer værdifulde indsigter.