Case

Støjsvag regulering forbedrer arbejdsmiljøet

En ny løsning på et beholderanlæg i Aarhus Vands forsyningsområde regulerer flowet ind i tankene med en aksial reguleringsventil. Det er en dynamisk og støjsvag løsning, og den er monteret med en styring, der giver alle muligheder for betjening såvel manuelt som via netværksopkobling.

Beholderanlæg sikrer vand til forbrugerne

Aarhus Vand har et anlæg på Skejbygårdsvej med tre rentvandstanke. Tankene fungerer som et beholderanlæg for at sikre, at der kan leveres nok vand til forbrugerne – også ved udsving i forbruget. 

Anlægget består af to rustfri ståltanke og en betontank. Der tages vand ned fra et andet område og ind i de tre tanke, hvorfra det ledes videre ud i forsyningsområdet.

Reduktion af flowet ind i anlægget

Vandet kommer ind til anlægget med højt tryk, og ventiler regulerer vandforsyningen ind i rentvandstankene.

Forsyningen ind til alle tre tanke blev tidligere reduceret med butterflyventiler. Det larmer ekstremt meget, og voldsom støj og vibration betød et dårligt arbejdsmiljø, slitage og kortere levetid på installationerne. Da installationen, hvor der tages vand ned til betontanken, krævede reparation, benyttede Aarhus Vand muligheden for at finde en anden og bedre løsning.

Væsentlig støjreduktion

I et samarbejde med AVK valgte Aarhus Vand en ny løsning, hvor forsyningen til beholderanlægget reduceres med en aksial reguleringsventil. På grund af ventilens korte byggelængde kunne den bygges ind uden, at der skulle laves om i rørgalleriet, og den elektriske aktuator, der blev bygget på, kunne kobles op på den eksisterende styring, så der heller ikke skulle ændres på de elektriske installationer. Det var i høj grad med til at holde omkostningerne på projektet nede og en medvirkende årsag til, at valget faldt på netop denne løsning.

Ventilen er monteret med AUMA Profox aktuator, der regulerer via Aarhus Vands eksisterende styring, og som kan betjenes via en app eller computer, eller med håndhjul så den også kan betjenes, selvom der ikke er strøm.

Støj og vibrationer fra installationen er reduceret meget kraftigt i forhold til det tidligere setup. ”Ventilens design og det, at AVK skræddersyr ventilen til den enkelte installation, så den matcher de hydrauliske betingelser, det betyder, at der ingen støj er. Der kan for eksempel køre 112 m3 ind fuldstændig lydløst”, siger Anders Sørensen, Driftsassistent ved Aarhus Vand.

Projektet

Støj var et stort problem ved den tidligere installation. Det gav et dårligt arbejdsmiljø. Sådan er det ofte på gamle anlæg, hvor både materiel, akustik og ventiler, der ikke er skræddersyet til installationerne, spiller ind sammen med flere andre faktorer. Den nye løsning med en AVK aksial reguleringsventil er ikke kun en god driftsløsning – den har samtidig skabt et bedre arbejdsmiljø på beholderanlægget.

Anders fra Aarhus Vand er glad for løsningen, og han ser muligheder for, at lignende installationer kan være relevante andre steder i forsyningsområdet:

”Det er en rigtig god løsning her på anlægget, og nu hvor vi testet løsningen, kan vi se, at det er noget, vi også kan bruge andre steder. Men det har krævet, at vi fik kendskab til løsningen, og derfor er det fedt at have AVK med inde over. Vi beskriver vores problemstillinger, og så finder vi i fælleskab den bedste løsning."

Aksial reguleringsventil

AVK aksiale reguleringsventiler er designet til drøvling og regulering selv ved meget høje flowrater og ved høje såvel som ubetydelige differenstryk. Ventilerne giver mulighed for præcis regulering.

Se produktinfo

Aarhus Vand

Aarhus Vand er én af Danmarks største vandforsyninger. De producerer årligt 15 millioner m3 drikkevand og renser 35 millioner m3 spildevand. Distributionsnettet består af 1500 km drikkevandsledninger og 2800 km spildevandsledninger, som forsyner i alt 350.000 privat- og ervervskunder.

Læs mere om Aarhus Vand