Kommunikation og visualisering af data

VIDI-enhederne bruger moderne IoT-kommunikation, som sikrer en fleksibel løsning. Data kan integreres direkte i ethvert foretrukket IT-system eller visualiseres i AVK Smart Waters egen platform VIDI Cloud for let adgang til data hvor som helst og når som helst.

Optimal dækning med førende teknologi

AVK Smart Water bruger den trådløse IoT-teknologi NB-IoT (Narrowband Internet of Things) til alle sensorer for at sikre god dækning, lang batterilevetid og høj datasikkerhed. Med NB-IoT er sensorerne lette at installere og betjene. Når sensorerne er installeret, er den eneste udgift for forsyningsselskabet et abonnement på levering af data.

For at gøre det let at lave digital monitorering af enheder i forsyningsnettet har alle AVK Smart Water-sensorer API (Application Programming Interface) til let integration af data direkte i ethvert foretrukket IT-system.

Forsyningsselskaberne har forskellige krav til, hvordan data skal læses og bruges. AVK Smart Water sikrer, at de ikke behøver at bekymre sig om ændringer i protokoller eller sikkerhedssystemer. API håndterer kompleksiteten af IoT og de digitale løsninger, og dermed kan forsyningsselskaberne bruge deres ressourcer på kerneopgaverne.

Fra data til værdifuld information

VIDI Cloud er en webplatform til opsamling og visualisering af data. Den er intuitiv og skaber værdi ved at transformere data til information. VIDI Cloud skaber overblik over distributionsnetværket med data leveret fra VIDI-enhederne. Data gør det muligt at foretage forbedringer og derved optimere driften og sikre en mere effektiv vandforsyning.

Med forskellige funktioner til visning af data giver VIDI Cloud fuld mobilitet og mulighed for problemfri og omkostningseffektiv drift.

NB-IoT: Den foretrukne teknologi til monitorering af installationer under jord

Overvågning af installationer under jord har den ulempe, at signaler fra IoT-drevne enheder har svært ved at trænge igennem jord, asfalt, fortov, mv. Men med Narrowband IOT er det muligt at implementere stationære, energieffektive IoT-enheder på svært tilgængelige steder.

Hvad er NB-IoT?

NB-IoT er en netværksprotokol i kategorien: ”Low Power Wide Area Networks” (LPWAN), som betyder lavt strømforbrug og stor rækkevidde. NB-IoT bygger på 4G teknologien og forventes at blive den mest almindelige IoT-teknologi i verden. Den anvender den i forvejen gængse kommunikationsinfrastruktur fra 4G nettet, som også benyttes af vores smartphones. Det giver NB-IoT en meget høj dækning uden behov for yderligere komponenter såsom en gateway.

Frekvensen er dedikeret, og som navnet indikerer, smalbåndet (Narrowband). Det betyder blandt andet, at enhederne skal bruge mindre strøm end tidligere teknologier til at kommunikere samme beskeder. Derudover kan signalet trænge igennem 3 gange tykkere vægge end andre standarder.

Hvorfor er NB-IoT ideel til monitorering under jord?

Sammenlignet med andre ”Low Power” IoT teknologier er NB-IoT den teknologi, der forbedrer netværkskvaliteten mest. Den kan let trænge igennem indkapslede rum som f.eks. brønde, kamre og andre installationssteder under jorden. Herudover giver NB-IoT bedre dækning i indendørs miljøer end nogen anden IoT teknologi. Det gør NB-IoT ideel til brug ved målinger i vandnetværket – hvor det meste af infrastrukturen er placeret under jordens overflade.

Hos AVK ved vi, at det kan være en udfordring at måle forskellige parametre i netværket. Derfor har vi valgt, at vores IoT-sensorer skal være med NB-IoT. Som nævnt ovenfor giver NB-IoT en masse fordele, der kan gøre monitorering i vandnetværket muligt:

  • Høj gennemtrængning af signalerne

  • Høj forbindelsestæthed (mange enheder samlet samme sted, men uden at forstyrre hinanden)
  • Lave implementerings- og driftsomkostninger
  • Stor rækkevidde
  • Lavt strømforbrug (lang batterilevetid)

Sammenfattende er NB-IoT den ideelle løsning, hvis du ønsker at implementere stationære, energieffektive IoT-enheder på svært tilgængelige steder.

Datasikkerhed og NB-IoT

Udover ovennævnte fordele tilbyder NB-IoT også samme høje sikkerhedsniveau som 4G og 3G. Det sikrer:

  • Dataintegritet – sikrer korrektheden af data
  • Enhedsidentifikation – global unik ID
  • Brugerfortrolighed – midlertidig identitet
  • Enheds godkendelse – gensidig aftale mellem enhed og netværk

Hos AVK har vi valgt at højne sikkerheden ved at tilføje både et privat APN og en VPN-forbindelse for at sikre en komplet sikkerhedsløsning, således at vi får “end-to-end" sikkerhed. Det er et særligt fokus punkt, fordi vi ved, hvor vigtig datasikkerhed er for vores kunder.

Animation

Monitorering med AVK Smart Water

AVK Smart Water har udviklet et koncept, hvor IoT-enheder installeret på AVK’s standardventiler og brandhaner monitorerer forsyningsnettet og indsamler data. Her kan du se, hvordan løsningen kan bidrage til reduceret vandspild, øget effektivitet og bedre overblik.

Case

Halsnæs Forsyning har nu et komplet overblik over trykket i netværket med NB-IoT-sensorer

Halsnæs Forsyning digitaliserer forsyningsnettet med sensorer til monitorering af tryk, vandstand og brandhaner. 
Se alle cases