World Water Day 2022 sætter fokus på grundvand

I princippet er flaskevand lige så rent som postevand, men det kan ældes i flasken og danne bakterier. Postevand er til gengæld velkontrolleret (afhængigt af hvor du bor), det er friskt og rent i smagen, billigere og desuden meget bedre for miljøet.

Faktisk er det 900 gange bedre for miljøet!

Alligevel køber den gennemsnitlige dansker stadig 21 liter flaskevand om året, hvilket er ganske unødvendigt, når et enkelt drej på hanen er meget bedre for både miljøet og pengepungen. I 2018 viste opgørelser fra HOFOR, at postevand er 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand. Tallene indikerer, at der bruges 0.0002 kg CO2 til at pumpe, klargøre og transportere én liter postevand. For flaskevand er tallet 0.18 kg – en tankevækkende forskel.

Miljøvenlige processer på bordet

World Water Day 2022 sætter fokus på grundvandet, og det giver os mulighed for at fremhæve, at vi i Danmark kan forsyne os med drikkevand direkte fra hanen. Bag dette faktum ligger en længere forklaring, der har fået verden til at se mod den danske model for bæredygtig vandinfrastruktur.

Grundvandet er muligvis ude af øje, men ikke ude af sind – og AVK’s produkter og løsninger er med til at beskytte og transportere millioner af liter vand hver eneste dag.

Vi har derfor besluttet, at det fremover skal fremgå på alle vores vandkarafler, at vandet, vi drikker her hos AVK, rent faktisk kommer direkte fra undergrunden. Dette gælder for alle hos AVK – både medarbejdere og de gæster, der er på besøg hos os.

Teksten på vandkaraflerne skal lyde: Rent vand fra hanen. Dette vand er grundvand fra Østjylland leveret af vandværkerne i Galten/Skovby. For at beskytte den høje vandkvalitet udføres der årligt flere tests, som analyseres og godkendes i anerkendte laboratorier. Vandværkerne i Galten/Skovby er 100% ejet af områdets forbrugere.

Vidste du at …

Det kan tage flere år – endda årtier – inden regnvandet når grundvandsspejlet. Når det gør, så bliver nogle vanddråber i jorden i nogle måneder eller år, mens andre bliver der i tusinder af år.

Teoretisk set er der 99,9% sandsynlighed for, at der i dit næste glas vand vil være et molekyle, som engang blev drukket af Cleopatra. Og alle de øvrige molekyler har nok været i en dinosaurs mave.

Der bruges 170 liter vand til at producere en halv liter øl.

Vand er den primære bestanddel i mennesket og udgør ca. 85% af den menneskelige hjerne.

En bæredygtig fremtid

Vand i verden – lokale og globale udfordringer

Drikkevand er mange steder i verden en knap ressource. Alligevel når mere end en tredjedel af det producerede drikkevand aldrig frem til forbrugerne. Vandspild kombineret med vandmangel og udledning af urenset spildevand udgør et enormt problem for mennesker og miljø over hele kloden.

Download brochure

Vand i verden

Det er tid til handling – få et indblik i lokale og globale vand-udfordringer.

En bæredygtig fremtid

Bæredygtighed hos AVK

AVK-koncernen anerkender, at vi har et medansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Vi har derfor en klart defineret global bæredygtighedspolitik, og vi vil gøre vores bedste for at gøre en forskel.