Driftssikre løsninger til akvakultur

Det var en fornøjelse at besøge Aqua Nor 2025 i Trondheim for at præsentere vores løsninger til akvakultur. Aqua Nor er verdens største udstilling for akvakulturteknologi. Her samles mere end 25.000 besøgende og 700 udstillere fra 80 lande, og de nyeste innovationer inden for fiskeopdræt bliver præsenteret.

Hos AVK arbejder vi løbende på at udvikle produkter, der er velegnede til forskellige applikationer. Dette har blandt andet ført til udviklingen af en spadeventil, der er designet til at håndtere levende fisk på en skånsom og kontrolleret måde. På Aqua Nor præsenterede vores team af AVK-repræsentanter og partnere fra CYL KNIFE VALVES SL og InterApp denne ventil sammen med en bred vifte af andre løsninger til akvakultur.

Case: Innovativt landbaseret lakseopdræt styrker den islandske akvakultur

På Vestmannaøerne på Island etablerer virksomheden Laxey et banebrydende landbaseret lakseopdræt med planer om at producere 32,000 tons laks om året (LWE, Levende vægt-ækvivalent). Med deres fokus på innovation og bæredygtighed sætter anlægget en ny standard for akvakulturindustrien. Gennem vores islandske distributør Set Pipes har vi leveret ventiler og fittings til Laxey, og vi er stolte af at støtte et ambiøst projekt som dette.

Anlægget bruger et hybridvandsystem i deres opdrætsanlæg, hvor 65% af havvandet recirkuleres, mens resten tilføres som friskt havvand fra borehuller. Dette innovative design sikrer optimal vandkvalitet og temperaturer til lakseopdræt og minimerer miljøpåvirkningen. Over tid vil seks vækstmoduler hver producere 4.500 tons laks om året. Det er målet at nå fuld kapacitet i 2031, og når laksefarmen er fuldt skaleret, vil den have skabt mere end 100 arbejdspladser og vil styrke den lokale økonomi betydeligt.

Læs hele casen her: Innovativt landbaseret lakseopdræt styrker den islandske akvakultur

Billeder herunder: Laxey og Set Pipes