AVK Danmark

AVK Danmark har ansvaret for salg og service til vores danske kunder, og vores produktteknikere kommer gerne forbi til en snak om de tekniske og kvalitetsmæssige fordele ved vores løsninger. Vi prioriterer et tæt samarbejde med vores kunder, og med udgangspunkt i jeres forslag og idéer kan vi sikre, at vores globale produktudvikling også har fokus på lokale behov.

I Danmark producerer vi blødtættende skydeventiler, dobbelt-excentriske butterflyventiler, brandhaner, kontraventiler, stikledningsventiler samt en række tilbehør til de rørnet, som forsyner os med rent drikkevand og naturgas. Vi tilbyder også produkter til spildevandshåndtering og brandbekæmpelse sammen med et globalt produktprogram bestående af mere end 70.000 produkter.

AVK-koncernen

AVK Danmark er en division i AVK International, som er en del af AVK-koncernen. AVK-koncernen er en af verdens førende ventilproducenter inden for vand- og gasforsyning, spildevandsbehandling og brandbekæmpelse. Koncernen har virksomheder i en lang række lande verden over og beskæftiger +4.800 medarbejdere – heraf ca. 780 i Danmark. Vores hovedsæde ligger i Galten/Skovby i nærheden af Aarhus.

Lær mere om AVK som arbejdsplads, hvordan vi arbejder hos AVK og om jobmuligheder.

Du kan læse mere om AVK International og AVK-koncernen på www.avkvalves.eu.

 

Job hos AVK

AVK som arbejdsplads

Vi er stolte af at kunne tilbyde et udviklende arbejdsmiljø, hvor vi konstant møder nye udfordringer. Konkurrencen er hård inden for branchen, så det er vigtigt for os kontinuerligt at optimere både vores produkter og processer, så vi kan tilbyde løsninger af høj kvalitet, der matcher vores kunders behov. Det kræver et tæt samarbejde på tværs af hele organisationen, og det er derfor også vigtigt, at vores medarbejdere løbende udvikler sig både personligt og fagligt.

Video

Introduktion til AVK

Se vores fabriksrundtur og få en introduktion til AVK International og vores tilgang til produktion af højkvalitetsprodukter