Optimeret beluftning for nøjagtig regulering og minimeret energiforbrug

Spildevandsbehandling står for en stor del af verdens totale energiforbrug, og da energi er en værdifuld og knap ressource, er det et stort fokusområde at kunne optimere disse behandlingsprocesser. Der er mange måder at gøre det på – blandt andet ved at udskifte gammelt udstyr med nye og mere energieffektive løsninger og ved at udnytte fordelene ved spildevand som en værdifuld energikilde.

De organiske partikler, der bliver fjernet ved den biologiske behandling af spildevand, indeholder betydelige mængder kemisk energi, som kan udnyttes og bruges til optimering af behandlingsprocessen. Med den viden og teknologi, vi har til rådighed, kan vi faktisk etablere energineutrale - eller endda energiproducerende - anlæg.

Beluftning er en vigtig del af spildevandsbehandlingen og den proces på renseanlægget, der bruger mest energi. Optimering af denne proces er derfor et vigtigt skridt på vejen mod energiproducerende anlæg.

Hvad er beluftning?

Beluftning er tilførsel af luft til en væske eller et andet medie. Beluftning af vand betyder altså, at man tilsætter ilt eller øger iltmætningen i vandet. Der er flere måder at gøre dette på.

De mest udbredte metoder til beluftning af vand er vandfald og luftdiffusion. Vandfaldsmetoden bryder vandet op ved hjælp af spraydyser, som øger vandets kontakt med ilt og dermed øger dets evne til at absorbere ilten. Ved luftdiffusion pumpes luft ind i vandet. Dette danner små luftbobler, som bevæger sig gennem vandet. På den måde øger vandets overflademål og det areal, der er i kontakt med ilt [1].

Biologisk nedbrydning

Processen med at fjerne forurenende stoffer som fosfor, nitrogen og organiske stoffer på et renseanlæg består ofte af både mekanisk, biologisk og kemisk rensning.

Langt de fleste renseanlæg bruger beluftning som en del af denne nedbrydningsproces. Biologisk rensning bruger naturligt forekommende mikroorganismer til at nedbryde de forurenende stoffer i spildevandet, og tilførsel af ilt sørger for oxygen til den aerobe nedbrydning af organiske stoffer. Hvis ikke mængden af ilt er tilstrækkelig, vil den biologiske nedbrydning tage meget lang tid. På den anden side, vil en for høj mængde ilt føre til udledning af N2O - en gas, der er meget stærkere og mere skadelig for miljøet end CO2. Derfor er det vigtigt at regulere beluftningen, så der hverken kommer for meget eller for lidt ilt ind i vandet [2].

Fjernelse af uorganiske partikler

Udover at fjerne forurenende stoffer, bruges beluftning af vand også til at reducere mængden af kuldioxid, ammoniak og svovlbrinte samt til at fjerne eksempelvis jern og mangan ved oxidation. Selv om svovlpartikler ikke nødvendigvis er skadelige, fjerner man dem for at undgå grim lugt og dårlig smag i vandet. Mætning af vandet med nitrogen og oxygen, så der opstår ligevægt med den omgivende atmosfære, kan fjerne næsten al kuldioxid, ammoniak og svovlbrinte.

Som et alternativ til klor som kemisk desinfektionsmiddel, kan beluftning fjerne små mængder af svovl, og både jern og svovlbrinte kan med stor effekt oxideres og dermed omdannes til partikler, som fysisk kan fjernes fra vandet [1].

Nøjagtig regulering er vigtigt

Beluftning er den mest energikrævende proces i et renseanlæg, og den står som regel for helt op til 50% af det totale energiforbrug på anlægget [3].

På grund af det høje energiforbrug, anses beluftning for at være et af de mest kritiske trin i behandlingen af spildevand. Det er derfor helt essentielt med et velfungerende beluftningssystem, da dette  har direkte indflydelse på både effektiviteten og økonomien. En kontrolleret beluftningsproces reducerer ikke kun energiforbruget, men reducerer også CO2-udledningen. Og, som tidligere nævnt, kan dette give anledning til N2O-udledning, hvis ikke processen bliver kontrolleret korrekt. Det er derfor vigtigt, at reguleringen af processen er præcis - for økonomiens og for miljøets skyld.

AVK spadeventiler til beluftning

AVK tilbyder højkvalitetsløsninger til kontrol af beluftningsprocessen, så du får maksimal ydeevne og præcision samt minimeret energiforbrug. Især vores spadeventiler med lineære elektriske aktuatorer har vist sig at være meget effektive.

Spadeventiler giver en mere præcis regulering end butterflyventiler, som ofte bruges i beluftningstanke. Vores spadeventiler med V-port giver endnu bedre kontrol på grund af V-designet, som kan regulere flowet med stor præcision. Brugen af AVK spadeventiler til beluftningsprocessen giver også en række andre fordele. Spadeventilerne har et kompakt design, så de ikke fylder så meget, og de kræver mindre vedligeholdelse end for eksempel butterflyventiler. De lineære aktuatorer bruger væsentligt mindre energi end traditionelle elektriske aktuatorer og vil derfor også bidrage væsentligt til en reduktion af det totale energiforbrug på renseanlægget.

Energiforbrug ved brug af lineære aktuatorer sammenlignet med konventionelle aktuatorer

DN150 AVK-ventil med LINAK lineær aktuator
Medium: luft
Nominel effekt (målt): 72 W (3A x 24V)
Åbne-/lukke-tid: 15 sek.
Energiforbrug - LINAK aktuator: 72 W x (15 s / 3600 s/h) = 0,3 Wh
Energiforbrug - konventionel aktuator: 370 W x (41 s / 3600 s/h) = 4,2 Wh

En LINAK aktuator bruger 95% mindre energi end en konventionel aktuator til en DN150-ventil [4]

DN250 AVK-ventil med LINAK lineær aktuator
Medium: væske
Nominel effekt (målt): 120 W (5A x 24V)
Åbne-/lukke-tid: 22 sek.
Energiforbrug - LINAK aktuator: 120 W x (22 s / 3600 s/h) = 0,73 Wh
Energiforbrug - konventionel aktuator: 750 W x (68 s / 3600 s/h) = 14,2 Wh

En LINAK aktuator bruger 95% mindre energi end en konventionel aktuator til en DN250-ventil [4]

Referencer: [1] GE Power & Water, Water and Process Technologies, Chapter 04-Aeration, [2] Bedreinnovation.dk, Effektiv urban vandinfrastruktur, [3] City of Aarhus, Project: Energy measures in wastewater purification plants, [4] Målinger foretaget af LINAK Danmark på ventiler og aktuatorer installeret ved FFV Spildevand A/S

Case

Selvforsynende renseanlæg med ambitiøs målsætning

Banebrydende teknologier og energioptimerende udstyr skal give størst mulig energiudnyttelse.
Se alle cases