Et væld af tilslutningsmuligheder

AVK tilbyder skydeventiler med mange forskellige tilslutninger fra svejseender til PE- og stålrør, universale og dedikerede trækfaste koblingsender, spids- og muffeender og naturligvis flangeender i flere byggelængder.

Skydeventiler med PE-rørender til direkte svejsning på PE-rør

AVK's skydeventiler med PE-rørender har en DVGW-godkendt klasse 1-tilslutning, som er stærkere end selve PE-røret. Et stykke standard PE-rør er presset direkte på ventilstudsen. Rillernes design kombineret med en stålklemring rundt om samlingen sikrer, at PE-røret er fikseret, og at samlingen forbliver tæt og trækfast gennem hele rørledningens levetid. Rørsamlingen er tætnet med en krympemuffe, der sikrer mod korrosion. Fuldt og glat gennemløb sikrer minimalt tryktab og muliggør anboring under tryk. Vi tilbyder varianter til vandforsyning, gasdistribution og brandbekæmpelse. Derudover med flange/PE-ende til vandforsyning og gasdistribution og med Supa Maxi™-/PE-ende til vandforsyning.

Se fordelene ved et fuldsvejst rørsystem

Skydeventiler med trækfaste koblingsender for maksimal fleksibilitet

AVK tilbyder også trækfaste koblinger med indbyggede ventiler, der gør det let at lukke for vandet ved udskiftning eller reparationer. Supa Maxi™ skydeventilen med trækfaste, universale koblingsender muliggør montage på alle typer rør, og den vil ofte blive benyttet til at forbinde et gammelt støbejernsrør med et nyt PE-rør. Koblingsenderne er designede med en fleksibel klemkrans, der sikrer maksimal tæthed op til PN16 på alle dimensioner og som ikke kræver efterspænding af boltene. Ventilen er meget let at montere på grund af indstiksdybdens store tolerance, en afvinkling på ± 4° og de permanente beskyttelseskapper. Skydeventilen med Supa Maxi™-/PE-ende kan med Supa Maxi™-enden forbindes til ethvert rørmateriale, og PE-enden muliggør direkte svejsning på PE-rør. Supa Plus™ skydeventilen er dedikeret til PE- og uPVC-rør. Kompressionspakningen tillader afvinkling på ± 3.5° og gør det let at indføre rørenden - selv i store dimensioner. 

Skydeventiler med flanger iht. de vigtigste standarder

Vi tilbyder flangeventiler iht. de vigtigste standarder og med kort byggelængde iht. EN 558 tabel 2 basis serie 14 (kort, DIN F4), lang byggelængde iht. serie 15 (DIN F5) samt iht. GOST, SABS, AWWA, AS og BS. Derudover tilbyder vi skydeventiler med flange/PE-rørende, flange/spidsende samt kombikryds med 3 og 4 udgange. Flangeventiler fås i adskillige materialekonfigurationer, hvilket gør dem velegnede til et væld af applikationer inden for vores fire segmenter; vandforsyning, gasdistribution, spildevandsbehandling og brandbekæmpelse.

Skydeventiler med spidsender til reparation af gamle rørledninger

Når man fjerner en ventil fra en gammel rørledning, sker det oftest ved at skære rørene af på begge sider af ventilen. Ved en sådan udskiftning kan man være ude for, at der er forskydninger mellem rørene, eller at en ventil med standard byggelængde ikke passer. En spidsendeventil med en flangeadapter eller med en kobling, der kan afvinkles, er en fleksibel løsning. Ventilerne kan fås med både kort og lang spidsende til støbejernsrør og med kort spidsende til AC-rør. Se vores udvalg af skydeventiler med spidsender.

Skydeventiler med muffeender

Skydeventiler med muffeender, er ligesom skydeventiler med koblingsender, omkostningseffektive alternativer til flange-tilslutninger, når man tager omkostningerne til ventil, flanger, bolte og pakninger samt montagetiden i betragtning. Vi tilbyder skydeventiler med Euro-muffer til uPVC-rør, med Tyton-muffer til støbejernsrør, samt skydeventiler med falsede ender til stålrør, som oftest benyttes til brandbekæmpelse eller kunstvanding. Derudover tilbyder vi skydeventiler med BLS-spids/muffeender, der er velegnede til “Buderus”-rør, samt til standard støbejernsrør, ved brug af trækfast spændbøjle, som muliggør afvinkling på +/- 3,5 grader iht. EN 545.

Skydeventiler med stål-spidsender til svejsning i lavtryksgasstålrør

Vi tilbyder skydeventiler med stål-spidsender med to forskellige byggelængder, som begge har let adgang til svejseenderne, og som gør dem lette at håndtere p.g.a. den lave vægt. Ventilerne er lavet af støbestål GS-C 25N med svejseender iht. DIN 3239 del 1. Svejseprocessen er udført af certificerede svejsere hos AVK.

video

Skydeventiler til et fuldsvejst PE-rørsystem

Du kan designe et fuldsvejst PE-rørsystem til vandforsyning op til 630 mm. Tag med en tur på fabrikken, hvor vi fremstiller AVK skydeventiler med PE-ender.