Underjordsbrandhaner

Vores underjordsbrandhaner er kendetegnet ved høj kvalitet i alle detaljer og opfylder eller overstiger kravene iht. DIN/EN 14339.

Brandhanerne fås med afspærring vulkaniseret med drikkevandsgodkendt EPDM og med enkelt eller dobbelt afspærring vulkaniseret med PUR (polyurethan). Vi kan også levere brandhaner med tilbagestrømssikring, hvor en integreret kontraventil beskytter mod tilbagestrømning og derved sikrer mod forurening gennem brandhanen.

Underjordsbrandhanerne har et automatisk drænsystem, der sikrer fuldstændig tømning af brandhanen efter brug og derved gør den frostsikker.