Sommerskole: Advanced Water Cycle Management

AVK arrangerer i samarbejde med Aarhus Universitet og et stærkt partnerskab af vandspecialister en sommerskole med fokus på vandforsyning og spildevandsbehandling. 18-02-2019

Sommerskolen bliver afholdt den 11.-23. august 2019 som et intensivt 14-dages internatkursus på Låsby Kro og giver 5 ECTS point. Det er muligt for både danske og internationale studerende og for medarbejdere fra vandsektoren at deltage.

Du får en gennemgang af de grundlæggende principper for vandhåndtering, hvorefter undervisningen vil følge disse tre grene:

  • Ground water resource management
  • Management of water distribution
  • Wastewater handling - including resource recovery

Specialister fra partnervirksomhederne vil sammen med medarbejdere fra førende danske universiteter varetage undervisningen på sommerskolen, og virksomhedsbesøg vil indgå som en del af undervisningsforløbet. I løbet af sommerskolens første uge vil du indsamle viden inden for de forskellige aspekter af vandhåndtering, mens du i anden uge vil arbejde med et projekt, som du afsluttende skal præsentere.

FN’s verdensmål 6 – at sikre rent vand og sanitet til alle – er en fundamental del af alle 17 verdensmål. Uden vand er der ikke noget liv og ingen udvikling. Målet med sommerskolen er at gøre vandforsyning og spildevandshåndtering interessant og at øge opmærksomheden derpå.

WATEC (Aarhus Universitets center for vandteknologi) har arrangeret sommerskolen sammen med AVK, Aarhus Vand, Skanderborg Forsyning, DHI, Grundfos, Kamstrup, NIRAS, I-GIS, AquaGlobe og Aarhus Universitets ingeniørskole.

Tilmelding og flere detaljer:

Du kan tilmelde dig her - tilmeldingen er åben fra 15. januar til 1. april.

Du kan finde yderligere information på sommerskolens officielle hjemmeside.

Hvis du er interesseret i at se andre arrangementer med fokus på vand og spildevand, så tag et kig på DANVA’s hjemmeside.

Download brochure

Spildevands-behandling

Se vores ventiler og tilbehør til spildevandsbehandling
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved at besøge vores hjemmeside giver du samtykke til, at vi bruger cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik.