AVK lancerer reparationskoblinger til reparation af rør under tryk

Vi er glade for at kunne introducere et nyt sortiment af universale og dedikerede reparationskoblinger til reparation af rørmuffer og rør. Hydro Stop, Hydro Fast og Hydro Smart er idéelle til sikker og permanent reparation under tryk. 12-05-2021

Hydro-Cos, som er et nyt medlem af AVK-gruppen, har udviklet et bredt sortiment af universale og dedikerede reparationskoblinger og kan også tilbyde kundetilpassede løsninger. 

Standardreparationskoblingerne er fremstillet af opsvejst kulstofstål med fusionbonded epoxycoating, og coatingen og gummipakningerne, som er i kontakt med vand, er WRAS-godkendte. De er designet med flangeudtag, der er egnet til anboring og dræning af vand, og med en luftskrue til frigivelse af luft som sidste trin i installationen. Løfteøjer er integreret i forstærkningspladerne. Sortimentet indeholder tre hovedtyper.

Hydro Stop universale reparationskoblinger til reparation af rørmuffer/rør

Hydro Stop universale reparationskoblinger er velegnede til at reparere rør af forskellige materialer. De giver mulighed for en tolerance på den udvendige rørdiameter på 30 mm op til DN450 og 40 mm op til DN500. Det store tolerancespænd giver stor fleksibilitet, hvis rørets udvendige diameter ikke er målt korrekt, og giver en sikker installation selv i tilfælde af ovale eller beskadigede rør. Der er mulighed for afvinkling på ±4° før eller efter installationen.

Hydro Fast dedikerede reparationskoblinger til reparation af rørmuffer/rør

Hydro Fast reparationskoblinger har en tolerance på op til 10 mm på den udvendige rørdiameter, og de er dedikerede til et specifikt rørmateriale. Det lette, kompakte design er ideelt til skrøbelige rør og begrænset plads på installationsstedet, og der er mulighed for afvinkling på ±6° før eller efter installationen, hvilket giver stor fleksibilitet.

Hydro Smart dedikerede reparationskoblinger til reparation af rørmuffer med små rørdiametre

Hydro Smart dedikerede reparationskoblinger til rørmuffer kan monteres af én installatør, hvilket er en fordel, hvor pladsen er begrænset. De har ikke flangeudtag, men ellers er de meget lig Hydro Fast koblinger. 

Udover det store standardsortiment op til DN2000 kan koblingerne leveres med hus og/eller lukkemekaniske i rustfrit stål, til højt tryk, op til DN3000 og i specialtilpasset design.

Se datablade for de enkelte produkter for flere detaljer:

  • Hydro Stop universale reparationskoblinger til rørmuffer, AVK serie 8001/0
  • Hydro Stop universale reparationskoblinger til rør, AVK serie 8001/2
  • Hydro Fast dedikerede reparationskoblinger til rørmuffer, AVK serie 8002/0
  • Hydro Fast dedikerede reparationskoblinger til rør, AVK serie 8002/2
  • Hydro Smart dedikerede reparationskoblinger til rørmuffer, AVK serie 8003/0