AVK Smart Water IoT-sensorer

Batteridrevne IoT-sensorer giver helt nye muligheder for at opnå gennemsigtighed i forsyningsnettet. AVK Smart Water IoT-sensorer leverer data direkte fra applikationer i netværket. Data kan integreres i dit foretrukne IT-system, hvilket gør det let at sammenligne data og skabe et samlet overblik over forsyningsnettet.

VIDI Positioner

VIDI Positioner giver overblik over åben/lukket status for ventiler installeret på kritiske punkter eller mellem forsyningszoner i distributionsnetværket. Det hjælper forsyningsselskabet med at optimere driften og øger pålideligheden af flow- og trykmålinger i forsyningsnettet.

VIDI Positioner angiver i procent fra 0-100, hvor meget ventilen er åben. Således er det let at se, om ventilens åbningsgrad er, som den skal være. På grund af batteriteknologien kan VIDI Positioner installeres under jorden og overføre data til ethvert foretrukket IT-system.

Se datablad for VIDI Positioner for flere detaljer.

VIDI Cap

Uautoriseret brug af brandhaner kan opdages ved monitorering, og sensorer installeret på brandhanerne gør det lettere at skelne mellem reelt vandspild og nødvendigt forbrug.

VIDI Cap giver værdifuld indsigt i brugen af brandhaner ved at overvåge om dækslet åbnes eller lukkes. Dermed kan ethvert forsøg på uautoriseret brug monitoreres, og der kan sendes en advarsel i tilfælde af kollision. Derudover kan monitorering af brandhaner være med til at kontrollere risikoen for forurening.

Se datablade for flere detaljer om VIDI Cap til Storz.

VIDI Pressure

Tilpasning af tryk til forbrug vil udjævne trykudsving, forlænge rørenes levetid og optimere pumpernes energiforbrug. VIDI Pressure gør det muligt for forsyningsselskabet at få overblik over trykket bestemte steder i distributionsnettet, hvilket gør det let at opdage trykfald eller -stigninger. På grund af batteri- og kommunikationsteknologien kan VIDI Pressure installeres i brønde og stadig overføre data.

Se datablad for VIDI Pressure for flere detaljer.

VIDI Flow

Fjernaflæsning af gennemstrømningen til en forsyningszone giver mulighed for at overvåge vandbalancen og hurtigere opdage lækager. VIDI Flow installeres i kombination med en flowmåler med en pulsudgang og giver overblik over vandgennemstrømningen.

Se datablad for VIDI Flow for flere detaljer.

VIDI Temperature

Vandtemperaturen i distributionsnettet varierer og afhænger af forskellige parametre. Det er derfor nødvendigt at monitorere temperaturen løbende. VIDI Temperature måler vandtemperaturen fra -20 °C til +80 °C, hvilket kan hjælpe til at holde temperaturen på det anbefalede niveau for at undgå dannelse af bakterier. På grund af det fleksible design kan VIDI Temperature let installeres på udvalgte punkter i forsyningsnettet.

Se datablad for VIDI Temperature for flere detaljer.

VIDI Open/Close

Overvågning af åben/lukket status for forskellige enheder i distributionsnettet gør det let at bevare overblikket. VIDI Open/Close kan installeres på mange forskellige enheder og i forskellige applikationer, hvor der er en bevægelig del og en fast del. Den sender et signal hver gang enhedens position ændrer sig.

Se datablad for VIDI Open/Close for flere detaljer.

VIDI Level

Det er vigtigt at måle afstanden til nærmeste overflade ved overvågning af sandfang eller brønde. VIDI Level gør det muligt at måle vand- eller sandniveau uden direkte kontakt til overfladen af mediet. På grund af det fleksible design kan VIDI Level let installeres i sandfang eller brøndkamre og advare om risikoen for oversvømmelse.

Se datablad for VIDI Level for flere detaljer.

Brochure

AVK Smart Water IoT-sensorer

Digital monitorering gør det muligt at optimere driften af forsyningsnettet. Læs mere om vores IoT-sensorer.