AVK Danmark A/S
AVK Danmark styrker organisationen med ny markedschef
04-01-2010

Som et led i den fortsatte udbygning af vores salgsarbejde og service på det danske marked har vi besluttet at styrke den danske profil af AVK International A/S.

Derfor har vi etableret AVK Danmark som en division af AVK International A/S. Formålet er at sikre et endnu tættere samarbejde med vores kunder i alle produktsegmenter (vand, gas, spildevand og industriel brandbekæmpelse).

For at styrke vores danske organisation har vi med virkning fra 1. januar 2010 ansat Tommy Porsmose som markedschef for AVK Danmark. Tommy Porsmose overtager det overordnede ansvar for salg og markedsføring i Danmark.  

TommyTommy Porsmose har tidligere været ansat hos AVK, først som produktchef og dernæst som salgsansvarlig for AVK’s forhandlermarkeder, og har siden 2003 drevet selvstændig virksomhed inden for branchen. Vi ser meget frem til at genoptage samarbejdet med Tommy, og håber at alle vil tage godt imod ham.

Salgschef Poul Erik Nyenstad fortsætter som salgschef med fokus på betjening af nøglekunder. Kontaktpersonerne i vores ordreafdeling forbliver de samme som nu, se detaljer under kontakt.

Med venlig hilsen

Ole Thyregod
General Sales Manager

AVK SØG

AVK NYHEDER
AVK KONTAKT

Tlf: 87 54 21 00
Fax: 87 54 21 20
Mail: salg@avk.dk

AVK Danmark A/S
Bizonvej 1
8464 Galten