Den nyeste vandteknologi vises frem i Skanderborg

Dansk vandteknologi står stærkt, og nu er AquaGlobe-projektet for alvor skudt i gang. AquaGlobe skal være et udstillingsvindue for energieffektive løsninger i vandsektoren, der skal understøtte eksport af danske løsninger. Projektet er langt fra færdigt, men AquaGlobe-bygningen står nu klar i Skanderborg, og aktiviteterne er i fuld gang. I 2017 besøgte mere end 20 kundedelegationer huset for at blive klogere på den nyeste vandteknologi. 24-01-2018

Vi er en del af AquaGlobe, som er et partnerskab mellem Skanderborg Forsyning og en række virksomheder inden for vandbranchen. Det handler om formidling og i høj grad også om samarbejde og synergi. Ved at dele viden og kompetencer kan vi styrke samarbejdet om udvikling af flere og endnu bedre løsninger, og vi ser frem til fortsat at samarbejde med forsyning og teknologivirksomheder om projekter i AquaGlobe.

Kronik om verdens vandkrise

I Danmark har vi et af verdens laveste vandtab, og Skanderborg ligger helt i spidsen med et vandtab under 6 procent. Andre steder i verden ser det helt anderledes ud, og i EU går op mod 40 procent af drikkevandet til spilde. Samtidig bruges rigtig meget energi på at håndtere og distribuere vandet – i nogle byer omkring 40 procent af det samlede energiforbrug. Ifølge FN vil halvdelen af verdens befolkning mangle rent drikkevand i 2030, så et lavere vandtab er noget, der er interesse for i hele verden. Dansk vandteknologi står stærkt – også på energieffektive løsninger – og vi skal holde fokus på forskning og udvikling, så vi kan fastholde førerpositionen. Vi har både viden og løsninger til at minimere vandspild og spildevand i naturen og endda til at skabe energiproducerende rensningsprocesser. Og med AquaGlobe viser vi nu de nyeste teknologier frem i et fungerende forsyningsnet.

Du kan læse mere om verdens vandkrise i Jyllands-Postens kronik ”Verden står midt i en vandkrise med uoverskuelige konsekvenser”.

Billederne er fra åbningen af AquaGlobe fredag den 12. januar 2018 og er venligst udlånt af Skanderborg Forsyning.

Download brochure

Vandforsyning

Se vores ventiler, brandhaner og tilbehør til vandforsyning